Termisk sprøjtning

Med termisk sprøjtning (varmsprøjtning), kan vi forlænge et emnes levetid ligesom vi kan øge kvaliteten. Det kan f.eks være en slidt aksel som efter behandlingen vil fremstå som ny og med forbedret levetid.

Rent teknisk pålægger vi et metal lag på de udsatte flader på maskindelene, dvs. de flader hvor emnet er udsat for slid og / eller hvor emnet har behov for øget brudstyrke og holdbarhed, herunder også korrosionsbeskyttelse af metalemner.

Selve hårheden og slidstyrken kan vi tilpasse ved at anvende forskellige materialetyper i den termiske sprøjtning, vi anvender bl.a.:​ Crom, Nikkel eller Rustfri.

Fordele
Med anvendelsen af termisk sprøjtning på aksler, remskiver, nav mm. kan der hentes besparelser på vedligeholdelsesudsgifterne såvel ved genbrug af dele men også ved længere driftstimer og deraf færre reparationstimer.

Teknikke som vi anvender kræver et stort materialekendskab og nøjagtig styring af selve sprøjteprocessen – en process som PP Maskinteknik har stor erfaring i og dermed kan levere.​